Voldums beliggenhed midt i Østjylland og det faktum at byen ligger tæt på Clausholm Slot, giver byen en helt særlig og unik historie.

Nyere tid

Voldum området består af landsbyerne Voldum, Rigtrup og Hvalløs, og midt i Voldum ligger kirken, som er fra 1600-tallet. I 1721 oprettede Frederik den 4., som på det tidspunkt var ejer af Clausholm, Rytterskoler i både Voldum og Rud sogne. Tæt ved kirken står en mindesten over Jens Christensen, der var den første bonde på Tinge, og han var med til at skrive Grundloven. Han blev valgt af kongen til Stænderforsamlingen i Viborg. På sin gård i Voldum, oprettede han Landbrugs-skole for unge karle og planteskole, der forsynede mange i Voldum med nye planter.

Sognene

Rud sogn er anneks i Voldum-Rud pastorat. I sognet ligger Nielstrup, Bramstrup, Hallendrup, Stobdrup, Drostrup, Alstrupgård og ved korsvejen midt i sognet Rud Kirke. Kirken blev bygget i 1100 tallet tæt ved den vej, som fra år 1000 var den direkte forbindelse mellem Aarhus og Randers, nu Rud Kirkevej og Stobdrupvej. Kirken er den ældste bygning i området. I 1819 blev Rytterskolen i Hallendrup nedlagt, og der blev bygget Sogneskole ved korsvejen i Rud hvor kirken ligger. Skolen fungerede til 1956, da der blev bygget fællesskole for Voldum og Rud. I Rud blev der i 1915 oprettet telefoncentral på Stobdrupvej ved korsvejen. Den blev i 1954 lagt sammen med Voldum central. I Nielstrup ligger et forsamlingshus, bygget i 1942 efter at det gamle fra 1906 var nedbrændt.

Omkring århundredeskiftet var der nogle fremsynede mænd, som stod i spidsen for oprettelsen af lokale andelsforeninger f.eks. Mejeriet Enighed i Nielstrup 1888, Bramstrup Brugsforening 1907, Foderstofforretningen Enighed 1912, Gødningsforeningen Enighed 1914. Disse andelsforeninger havde dengang stor betydning for egnen og befolkningen, men tiden og udviklingen er gået i retning af større enheder, derfor er de lokale andelsforeninger nu nedlagt.

I 1860 blev landevejen mellem Aarhus og Randers flyttet længere mod vest i Rud sogn, senere kaldet Hovedvej 10. Ved åbningen af den østjyske motorvej i 1994 blev Rud sogn endnu engang gennemskåret af en hovedfærdselsåre.

Mere udførlig historisk forklaring om Kirkerne og egnen kan kan du finde i Voldum-Rud lokalhistoriske arkiv på Nielstrup Museum, Stengaden 17, Nielstrup.

Senmiddelalderen

Tiden mellem middelalder og op til 1600-tallet, må man søge de historiske minder omkring Clausholm og de større gårde på egnen. Kirkerne er også gode kilder til oplysning om fortiden. På Rud kirkegård står en gammel tagformet gravsten fra middelalderen, der er genbrugt i 1600-tallet og igen i 1800.

I Voldum kirke har der fra sen middelalder, siddet en sten med tekst på lige over for prædikestolen. Da den var ved at smuldre væk, blev teksten af kong Frederik d. 4. overført på et sort egebrædt og opsat på væggen igen – men som ikke eksisterer mere. På brættet kunne læses følgende: 1235 blev Clausholm belagt af Valdemar d. 2., og efter lang belejring blev den inddragen og ynkelig spoleret med omliggende gods, hvilken gerne tager en sådan ende med dem, som sætter sig op mod øvrigheden, som er ordineret af gud. Clausholm er en meget gammel herregård, der rimeligvis hidrører fra Christoffer d. 2. og grev Gerts urolige tider.

Under jydernes opstand mod kong Valdemar Atterdag, drog kongen selv i efteråret 1359 herover og Clausholm var mellem de slotte som Valdemar indtog. Men så snart han havde forladt Jylland igen, blev Clausholm erobret tilbage igen.

Under krigen mod svenskerne i 1658, blev den daværende ejer af Clausholm, oberst Hans Friis særlig kendt for sit patriotiske og behjertede forhold, da han tappert forsvarede Clausholm mod fjenden bl.a. med sit regiment på 800 ryttere.

I Nielstrup skal have ligget en hovedgård, der havde gods der grænsede til Randers fjord. I Nielstrup på matr. 7a Nielstrupgård er der i haven neden for verandaen, langs med stuehuset, rester i jorden af en gammel bygning. Store munkesten viste rester af en gammel bred mur, der fortsætter i østlig retning over mod hækken og vejen. En del af denne mur blev fjernet ved dræning ca. 1975. Rester af gammel kanonkugle er fundet i samme område. Der er ligeledes fundet en gammel rusten jernøseske med rester af bly i bunden. Måske er gården blevet ødelagt ved en af de mange krige og belejringer, der har været på egnen? Der må dog have været en eller flere gårde i 1500 tallet, da der i Hornslet kirke tidligere har været en tavle med en inskription, der nævner adelsjomfruen Ellen Jensdatter Rosenkrantz fra Nielstrup i Galten herred. Hun døde den 29/3 1587 og efter eget ønske og efter begæring af Jørgen Rosenkrantz begravet i Hornslet kirke. Det er ukendt hvordan hendes forbindelse til Nielstrup har været.

I haven på Nielstrupgård står også en eller nærmere to gamle lindetræer. De skulle stamme fra Clausholm og være plantet samtidig som Dronningens Alle i 1730’erne – og bliver kaldt Anne Sopies lind. Også Alstrupgård har været tidligere en hovedgård, der i 1406 ved dom af Erik af Pommeren blev tildømt Essenbæk Kloster.

I den sene middelalder hørte området oprindeligt under Clausholm Gods. Det var her på egnen, bønderne omkring 1750, som de første strejkede og gjorde oprør mod hoveriet. Clausholm har et barok slot bygget i slutningen af 1600-tallet af storkansler Rewentlow. Hans datter Anna Sophie blev bortført af Frederik den fjerde og hun blev senere Dronning af Danmark. Clausholm er i dag en turistattraktion.

Sten- jern- og bronzealderen

Lige fra den tidlige stenalder har der boet mennesker i Voldum-Rudområdet. Dette ses i landskabet og efter utallige fund gjort i området. Egnen har været rig på gamle gravhøje og fortidsminder. I Voldum har beliggenheden af mindst 37 høje været kendt, men de fleste var allerede i 1923 forstyrret eller sløjfet. 10 styk er kendt fra Clausholms marker og 15 fra Rigtrup. Der er ligeledes gjort mange løsfund på jordene langs Baskjærvej. Sydøst for Voldum lå Bavnehøj og lige syd for byen lå Galgehøj, der begge er nedpløjet.

Der er tre fredede, velbevarede oldtidsminder i Mygind skov i form af træbevoksede høje. Det ene er Jomfruhøj. Ved Schildenseje var der flere høje, hvoraf kun den 3-4 m. høje Hesselhøj er bevaret. Ved Schildenseje og i Rigtrup var der flere gravpladser med lergravsgrave fra ældre romersk jernalder, der er blevet undersøgt.

I Rud sogn lå mange høje på bakkerne syd for Nielstrup by og ud mod og omkring Alstrupgård lå der ca. 21 styk der nu er sløjfet eller ødelagt. Synlige er Sølhøj eller Solhøj og 3 Stobdruphøje øst for Stobdrupgård sydligt i sognet. Den ene Stobdruphøj er ret stor – og har en vandbeholder på toppen.

Ved Alstrupgård kendes flere lerkargrave fra ældre bronzealder og et offerfund fra yngre bronzealder med 2 halsringe, 1 manchetformet armstykke og 2 spiralringe. Der er også fundet lerkargrave ved Hallendrup og Nielstrup, hvoraf der det sidstnævnte sted er gjort mange løsfund af flinteredskaber, bl.a. i Sødal, hvor der under dræning blev fundet en meget stor velbevaret flintøkse.