Voldum byder på mange forskellige muligheder i din fritid. Der er ungdomsklub og seniorklub, der er sportstilbud, mulighed for at synge i kor og brumme i takt med andre motorcykelentusiaster. Der er forsamlingshus til alle livets fester og masser af aktivitet i Voldum-Hallen. Og så er der den skønne natur – det bakkede østjyske landskab med skove, der indbyder til gode gåture og frisk luft.
Mudlov
Vi er en forening for voksne mennesker – der godt kan lide at køre på motorcykel.
Henrik Frederiksen er formand for Voldums motorcykelklub – og undrer nogen sig over navnet, så prøv at stav det bagfra – og det har han været i de sidste mange år, klubben har dannet rammen om et fællesskab med at nyde friheden ved at køre ture på to hjul i det åbne land.
Mudlov har ingen aldersbegrænsninger eller særlige krav til, hvilken motorcykel medlemmerne har, men det er vigtigt for klubben at signalere, at det en klub for motorcykelentusiaster. Derfor finder man heller ikke rygmærker blandt medlemmerne – en T-shirt med klublogoet er hvad, det strækker sig til.
Men selv om det er en lukket klub, er mit telefonnummer ikke hemmeligt, understreger Henrik Frederiksen og opfordrer derfor folk med interesse for samvær om motorcykler til at kontakte ham, hvis de er interesserede i at møde andre med samme passion.
Klubben har egne lokaler med bar og grill, og der er klubaften hver anden fredag, hvor medlemmerne har barvagt på skift.
Nærmere oplysninger hos Henrik Frederiksen 27879400

Der er i NVUI mulighed for spille fodbold for alle aldre - ungdoms, senior og oldboys.
Børn og ungdom
I afdelingen for børne og ungdomsfodbold har vi 5 hold. U5, U6, U9, U12 og U13. Alle er mixede hold af både drenge og piger.
I sommerperioden spiller vi udendørsfodbold på stadion i Voldum (Voldum Rud-vej 90, 8370 Hadsten) og til vinter spiller vi indendørsfodbold i Voldum hallen.
Senior
VH Fodbold er et samarbejde mellem fodboldklubberne i Hadbjerg og Voldum. I skrivende stund har vi hold i serie 4 og serie 5. Holdene træner tirsdag og torsdag kl. 19.00 (lige uger i Hadbjerg, ulige uger i Voldum).
Kampene spilles på skift i Hadbjerg og Voldum, og der kan som regel købes både fadøl og pølser fra grillen, så der er mange tilskuere til kampene begge steder.
Vi træner for at blive bedre, og vi spiller kampe for at vinde, men det sociale spiller også en stor rolle, i år har vi blandt andet haft Champions League-aftener, holdfester og en weekendtur til København.
Udover de lokale er der også spillere, der kører både fra Århus, Randers og sågar Ebeltoft for at være med i vores fede fodboldfællesskab, og vi har altid plads til flere. Vi har spillere i alle aldre og på alle niveauer, og vi bliver glade for nye ansigter, uanset om de vil kæmpe med om oprykning til serie 3 eller spille hyggebold i serie 5.

Oldboysfodbold 35+
Holdet spiller udendørs 11-mands fodbold perioden april-oktober. Som det ligger i navnet er udgangspunktet at man er fyldt 35 år, dog må man have enkelte yngre spillere med.
Det er et hyggehold, som er sammensat af folk fra Voldum + en del som har tilknytning til enten byen eller spillere på holdet. I løbet af en sæson er det ikke usædvanligt at omkring 30 forskellige spillere er repræsenteret på holdet, grundet skader og andre planer. Vi er tilmeldt turnering under Østjysk Oldboys og møder tilsvarende hold fra omegnen og Aarhus.
Der er ingen træning, men kun kamp hver mandag aften med hjemmekampe på Voldum stadion. Vi har tilknyttet en holdleder på holdet, som tager sig af spilletøj og ikke mindst drikkevarer til 3. halvleg, som er en vigtig del af holdånden.
Ølkassen giver så et bidrag til den årlige afslutning, som vi forsøger at afholde.
I vintermåneden er det muligt at spille indendørs fodbold i Voldum Hallen, hvor vi har en træningstid sammen med klubbens 2 andre oldboys hold.
Med et fodbold oldboys kontingent kan man spille både udendørs og indendørs fodbold – og på den måde holde sig i gang hele året.
Oldboysfodbold 55+
"Vi er en flok 45-60 årige som spiller OB-55 fodbold. Vi spiller mest for hyggens og samværets skyld og selvom der selvfølgelig spilles for at vinde er motionen og det at komme ud sammen i al slags vejr også en stor del af glæden. Vi tager ofte en øl efter kampene (3 halvleg) og får en social sludder om både fodbold og alt det andet der interesserer mænd i vores modne aldersgruppe. Når vejret er til det tændes grillen ved klubhuset og vi tager en længere aften sammen med mente i at vi alle skal arbejde dagen efter. Vi afholder afslutning med vores egen kok på holdet som plejer at være både festligt og med rigelige kødmængder :)
Om du er erfaren eller blot har mod på at prøve senior fodbold, er alle velkomne på holdet uanset bold niveau."
Du er velkommen til at rette i ovenstående eller tilføje dele hvis du synes der mangler noget.
Hvad tænker du?
Oldboysfodbold 65

Voldum-Hallen er en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 7 personer, der vælges af hallens
medlemmer på den årlige generalforsamling.
Den daglige drift varetages af halinspektøren samt medarbejdere indenfor køkken, rengøring, cafe og
selskabslokaler. En arbejdsstyrke der svarer til 2,5 fuldtidsjob årligt.


Voldum-Hallen er fra 1983 og fejrede derfor i 2023 sit 40 års jubilæum. Hallen har i alle årene været et af lokalområdets samlingspunkter og vigtigste omdrejningspunkt for en bred vifte af aktiviteter for alle aldersgrupper - lige fra dagplejebørn til pensionistforeningen. Voldum-Hallen blev til efter et kæmpe frivilligt lokalt engagement i starten af firserne, hvor det meste af byen gav en hånd med for at samle penge sammen eller lave frivilligt arbejde. Denne frivillighedsånd og tro på, at alt kan lade sig gøre, har i alle årene gennemsyret Voldum-Hallens drift og aktiviteter i et tæt samarbejde med de lokale foreningsfolk. Vi er ved mange lejligheder blevet fremhævet af idrættens organisationer som et eksempel på, at en lille by godt kan tænke store tanker, når bare man står sammen om det. Voldum-Hallen har derfor uvurderlig betydning for lokalområdet, både som ramme om det lokale foreningsliv, selskaber af enhver art, møder og kursusvirksomhed, og ikke mindst som en vigtig del af pakken, der får tilflyttere til at rette øjnene mod Voldum og giver dem lyst til at bosætte sig her.